Ekspertråd

Hvad er aminudsvedning, og hvilken effekt har det på 1-komponent produkter

Hvad er aminudsvedning

Når du bruger en opløsningsmiddelfri epoxy som Epiglass® Epoxy Resin HT9000, så er det nogle ting, du bør tage i betragtning, før du maler over med en primer. Efter påføring og under hærde (tørre)-processen kan produktet blive skjoldet på overfladen, dette kaldes "aminudsvedning". Aminudsvedning ser ud som om, der er en voksfilm over overfladen på epoxyen. Dette lag kan hindre, at andre produkter, som påføres oven på, hærder eller tørrer ordentligt og kan give gulning i lyse farver, hvis det ikke fjernes på korrekt måde. Synligheden af denne udsvedning er direkte relateret til fugtighedsniveauet i luften under hærdning og kan nogle gange være vanskelig at opdage. Den bedste måde at slippe for problemet på er at bruge epoxy i veltempererede lokaler (epoxyen hærder da hurtigt og mindsker muligheden for aminudsvedning) og være sikker på, at fugtigheden i luften er lav.

Hvordan fjernes aminudsvedning?

International anbefaler, at man vasker med rent varmt vand og sæbe. Skrub med en grov svamp eller en Scotch-Brite™skuresvamp. Aminudsvedning er vandopløselig, og den eneste måde at fjerne den på er derfor at følge rådet ovenfor. Fjernelse af aminudsvedning er også vigtigt før slibning. Hvis du begynder at slibe, før den er fjernet, er der stor risiko for, at du sliber udsvedningen ned i overfladen, og den bliver meget svær at fjerne. Et godt råd er at vaske alle typer af opløsningsmiddelfri epoxyflader, selvom etiketten siger, at produktet ikke vil udsvede aminer. OBS: Aggressive fortyndere eller acetone fjerner IKKE aminudsvedning.

Hvordan vil dette påvirke mit projekt?

Hvis aminudsvedning ikke er fjernet, er det ikke sikkert, at du mærker noget, før du er færdig med projektet. Hvis du for eksempel bruger International PreKote grundingsmaling, vil aminudsvedningen, hvis den ikke er fjernet, trænge op i grundingens overflade. Dette påvirker det efterfølgende lag med Toplac ved ikke at hærde dér, hvor aminerne er trængt igennem. Det kan også medføre forringet vedhæftelse mellem malinglagene.


Mal din båd som en professionel

Find de bedste produkter til at holde din båd i fantastisk stand

Få al den support, du har brug for til at male med selvsikkerhed

Drag fordel af vores fortsatte innovation og videnskabelige ekspertise